Dåb

At døbe sit barn er at give det et tilhørsforhold, det har med sig livet igennem. Et livsgrundlag, som det deler med generationer af kristne før os. Gennem dåben vil barnet kunne se sig selv som Guds barn, så det kan vokse og gå ud i verden med troen på, at det er elsket og set med kærlighed af Gud – lige meget hvad andre mennesker måtte se eller mene.

Hvis du/I er i tvivl, om barnet skal døbes, kan det være en god idé at kontakte en af præsterne. Her vil spørgsmål om kristendom, tro og dåb kunne vendes og måske hjælpe til en afklaring.

 

For kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielser og begravelser) gælder det i Sct. Mariæ Kirke og Kronborg Slotskirke, at man enten skal bo i Sct. Mariæ Sogn eller have "særlig tilknytning" til sognet. Særlig tilknytning har man i formel forstand, hvis man tidligere har boet i sognet eller har nære pårørende, der bor i sognet (børn, søskende, forældre). 



VÆRD AT VIDE


NAVN OG DÅB

Det er jer som forældre, der giver jeres barn navn. Men det er først officielt, når det registreres. Det kan ske på www.borger.dk inden for det første halve år. Alternativt sker det i forbindelse med dåb.


SÅDAN GØR DU/I

Skal jeres barn døbes, skal I kontakte en af Sct. Mariæ Kirkes præster eller kirkekontoret. Før selve dåben mødes I til en samtale med præsten for at gennemgå det praktiske og samtale om dåbens betydning.


HVOR OG HVORNÅR

Dåben kan finde sted i Sct. Mariæ Kirke eller i Kronborg Slotskirke. Almindeligvis er dåben en del af søndagsgudstjenesten, men den kan også lægges på lørdage til en decideret dåbsgudstjeneste eller man kan blive døbt til vores drop in-dåb i foråret eller efteråret. Kontakt gerne kirkekontoret for yderligere oplysninger. 


KONTAKT

Sognepræst Sigurd V. Stubbergaard, tlf. 5355 3004, mail svs@km.dk

Sognepræst Linda M. Rönnow, tlf.  3138 3718, mail lmro@km.dk

Kirkekontor, tlf. 4921 1774, mail sktmariae.sogn@km.dk

Dåb i Sct. Mariæ Kirke